|
|
![]() |
I november måned 2007 tog Anette og jeg til Thailand. De første 8 dage tog jeg på en liveaboard for at dykke ud for Burmas vestkyst i Andamanerhavet. Der ligger en meget stor øgruppe, der hedder Mergui arkipelaget. Man kommer dertil ved at køre 5 timer nordpå fra Phuket til Ranong, der gik vi ombord på dykkerbåden "Faah Yai", som sejlede over til den anden bred af grænsefloden til Kawtchaung (Port Victoria). Der skulle vi igennem Burmas diktatoriske bureaukrati, idet vi skulle aflevere 3 nye pasfotos og 3 skannede kopier af vores pas. Passene beholdt de så længe vi var der, og så måtte vi betale 200 US-dollars i NYE sedler til generalernes altid grådige lommer. Man føler virkelig, at man gør noget forkert, og som kronen på værket sendte de en kontrollant med på hele turen. Den fjerneste ø vi besøgte, var Black Rock, som ligger 175 km mod nord, længst mod øst var North Twin 100 km ude. Den sydligste var Western Rocky Island på højde med Kawtchaung og 100 km ude. ...og la' os så få håret vådt! (;o) |
|
|
![]() Chromodoris gemini. |
![]() Phyllidia varicosa. |
Nogle af mine favoritmotiver har altid været nøgengællesneglene, disse vanvittigt smukke skabninger kan man se flere af på specialsiden: Fladorme & Nøgensnegle. |
![]() Cyprea tigris. |
![]() Cyprea felina. |
Disse to er så en anden slags snegle - nemlig de husbærende. Den til venstre er den almindeligt kendte porcelænssnegl, den anden cowrie har også et "kattenavn". Læg iøvrigt mærke til, at de i levende live har en hud/kappe udenom deres smukke huse. |
![]() Basket star. |
Dette kniplinge-kunstværk er en slægtning til søstjernerne, om dagen er de rullet sammen som et garnnøgle og gemt væk i en sprække; men til natten folder de sig ud i al deres skønhed, hvor de står og filtrerer vandet med dette netværk. En anden, der filtrerer plankton ud af vandet, er en art søanemone, der med sine arme fanger hvad der driver forbi, og derefter - arm efter arm - putter det ned i munden i midten. |
![]() Fimbriated morayeel. |
![]() Ember Parrotfish. |
Denne charmetrold her til venstre er en gul muræne, og den anden er en sovende papegøjefisk. Lige foran snuden ses en Tubastrea koral, og foran den igen en lille fisk, som hedder en Blennie. |
![]() |
![]() Tomato Anemonefish. |
På dette billede kan man ikke se hvorfor den hedder tigerhale-søhest; men halen er gul og brunstribet - ihvertfald på denne hun, for hannen er meget mørkebrun med små gule pletter. Størrelsen er ca. 15 cm og navnet er Hippocampus comes, den forekommer omkring Indokina. Den anden er en tomat-anemonefisk, der sidder i en meget hvid boble-søanemone. Læg mærke til, at navnet "klovnfisk" kun er en af anemonefiskene. Jeg har en særlig side med alle dem, jeg har fotograferet, så man kan se, hvor forskellige de er. Se mine Anemonefisk. |
![]() Carrot coral. |
![]() Anemone shrimp and Cleaner shrimp. Den øverste reje er Periclimenes brevicarpalis og lever på anemoner. Den nederste er en Rhynchocinetes durbanensis - også kaldet hinge-beak shrimp. |
![]() Camposcia retusa. |
![]() Xenocarcinus conicus. |
Disse to forskellige krabber er begge Spider crabs; men de viser forskellige kamufleringsteknikker. Den ene fæstner forskellige marine organismer, alger og affald udenpå sit panser, den anden efterligner den koral, den sidder på. Den første er 3cm, den anden 15mm. |
|
|
![]() Stranden. |
![]() Hytten. |
![]() Udsigt fra hytten. |
Anette og jeg boede på Baan Kratings hotel "Jungle Beach", og det var virkelig en forhenværende jungle på en skråning ned mod en lille bugt. Man havde så hugget nogle af træerne væk, så der blev plads til 5 hytter nede ved vandet - og nogle flere længere oppe i skoven. Der er utrolig stille og fredeligt, for hotelområdet ligger for enden af en 2 km lang vej, der snor sig langs kysten mod vest fra "Royal Yacht Club". Det kan anbefales, hvis det er fred og ro man ønsker. |
|
|
En dag var vi med en udflugtsbåd, hvor vi sejlede rundt mellem alle de fantastisk smukke øer oppe i Phang Nga bugten øst for Phuket.
Disse øer er gammel koralkalk, så de er meget porøse, og derfor er de eroderet af bølgerne ca. 2 m op.
|
![]() ![]() Øerne og skibet. |
![]() Lille indgang. |
![]() Stor indgang. |
![]() |
En anden dag var vi i det samme område ude med Seacanoe for at se det indre af disse hule øer. Indsejlingen til disse helt aflukkede verdener kan for den ene øs vedkommende kun foregå gennem et meget lille hul i vandkanten - her måtte kanoføreren ligefrem lukke noget luft ud af kanoen, for at det kunne lade sig gøre at trænge igennem. Ved en anden ø var adgangen mere rummelig - dér boede der også flagermus. Men når man så var derinde - fantastisk! En ubeskrivelig, næsten overjordisk stemning af stilhed og skønhed. Det kan meget stærkt anbefales!
|
![]() |
|
![]() |
![]() |
En dag ville vi se forskellige ting rundt på øen, og dertil bestilte vi en bil med chauffør for en hel dag. Det kostede kun 1500 Bath, og chaufføren var en flink fyr, som talte virkelig godt engelsk. Vi var oppe nordpå for at se vandfald i regnskoven, besøge en orkidefarm, en sommerfuglefarm, templet i Phuket town samt flere andre steder, såsom planteskoler, bygningen af en 145m høj Buddastatue på toppen af et højt bjerg og vi sluttede ude ved østkysten på en dejlig fiskerestaurant. Det var iøvrig et særligt ønske i ferien - at spise udelukkende "Thai Food". |
![]() |
![]() |
Men sidst og ikke mindst drejer det sig om at holde ferie! |