Stillehavet

Palau og Truk Lagoon Okt. - Nov. 2002.


Min broder og jeg havde længe talt om at tage på den ultimative dykkertur til Stillehavet, for at se øerne og faunaen i Palau atollen samt den berømte vrag-kirkegård i Truk Lagoon. På trods af de både tidsmæssige og økonomiske omkostninger, tog vi afsted midt i oktober 2002 på en safari, der skulle vare en måned.
Vi startede fra Billund over Amsterdam til Manila, hvor vi overnattede, for at fortsætte næste morgen til Koror - hovedstaden i Palau.

Palau.

Vi havde bestilt en liveaboard fra dykkercentret "Fish'n Fins", en god lille båd med kaptajn, divemaster og kok. Den kunne tage 6 dykkere; men da vi på denne tur kun var 4, så var det jo ganske behageligt. Vi lagde ud fra en lille marina på Koror og sejlede først vestpå, derefter sydvest ned mellem alle de små øer i lagunen, indtil vi nåede den sydlige indsejling gennem randrevet - The German Channel. Derefter syd om Peleliu som udgør sydspidsen af randrevet - og groft sagt den samme vej tilbage i løbet af en uge.


Ocean Hunter

Hovedstaden Koror - som både er byen og den lille ø den ligger på - ses lige syd for den store ø Babelthaub.
'Jellyfish Lake' ligger på øen Eil Malk og 'Chandelier Cave' findes under øen Auluptagel.


Preben

Henning

Det var den hyggeligste skildpadde vi så, den kiggede lidt nysgerrigt på os; men fortsatte så med frokosten. Vi fotograferede så bare løs.


Rød Gorgonia. (Viftecoral)

Rød forgrenet svamp. (Cribrochalina sp.)

En stenkoral. (Acropora palifera)

Blødkoraller og en rørsvamp.

Rørsvampe.

Gruppe af Gorgonia, Blødkoral og svampe.

Jeg har altid været facineret af korallerne og svampenes farvestrålende skønhed, både set som enkeltstående individer og som det voldsomme sanse-bombardement de udgør når de forekommer i mængde.


Ørnerokke.(2m)

Grå Revhaj.(2m)

Stime af Bigeye Trevallies.(50cm)

Napoleonfisk.(1m)

Der var ingen Mantaer (djævlerokker) i The German Channel som håbet, så vi fortsatte til ydersiden af atollen - til sydspidsen af øen Peleliu.
Dette sted er kendt for meget stærk strøm, hvilket tiltrækker storvildtet - anstrengende, men en fantastisk oplevelse.
Reefhooks - store stålkroge med 2m reb som klipses fast til vesten - er et uomgåeligt krav, ellers bliver man simpelthen blæst af revet og ud i Stillehavet.


Jellyfish Lake.

Chandelier Cave.

På vej tilbage mod Koror besøgte vi 'Jellyfish Lake' på øen Eil Malk. Alle de små øer i lagunen består af fossilt koralrev, altså kalksten, og derfor porøst eller ligefrem med huler. Derfor ligger søens overflade i højde med havets - og deler tidevand med det; men på grund af rigeligt regnvejr, er det brakvand.
Over lang tid har der udviklet sig en art ikke-brændende brandmænd, og for at beskytte denne lille og sarte bestand, er det kun tilladt at snorkle. Nogen har bedømt bestanden til at være ca. 2 millioner på de 2 hektar, jeg tror det, for vi formelig badede i goplesuppe.

Under en anden af kalkstens-øerne - Auluptagel - var der huler. 'Chandelier Cave' er 4 sammenhængende huler i række ind i bjerget, hvor indgangen dertil ligger et par meter under vandoverfladen. Hvert enkelt rum er en højloftet luftlomme med stalaktitter hængende ned fra loft og vægge.

Nogle steder i lagunen ligger øerne meget tæt, og kaptajnen krydsede ud og ind mellem dem på rigtig sight-seeing-vis. Disse små øer er meget karakteristiske for Palau, højtkuplede, ubeboede og skovklædte. Og læg så mærke til at bølgeslaget har lavet underskæringer i vandlinien på alle øerne.

Truk Lagoon.

Efter Palau fløj vi via Guam (amerikansk) til Chuuk i Mikronesiens forenede stater. Det er amerikanerne, som kalder atollen for 'Truk Lagoon'. Det var yderligere 2000 km øst ud i Stillehavet. Denne atol er også ca. 10 bred; men her er øerne af vulkansk oprindelse - også høje i forhold til bredden; men spidse.
Mellem disse øer ligger en sænket japansk flåde fra 2. verdenskrig. Omkring 60 store fragtskibe og mange flyvemaskiner blev bombet til bunds i februar og igen i april 1944. De ligger næsten alle på dykbar dybde på 10-50 m, og udgør en af verdens mest berømte vrag-dykkermål.
Vi boede ombord på 'S.S.Thorfinn' - altså et dampskib - som er en ombygget norsk hvalfangerbåd fra 1954. Den var ankret op mellem de 3 største øer, og vi dykkede fra små hurtige motorbåde. Et par gange satte de dampen op og sejlede et par hundrede meter, blot for at vise at den kunne.


S.S. Thorfinn.

Hånden viser hvor skibet var ankret op.


Antiluftskyts-kanon på fordækket.

Overbygning.

En af daviderne og skibssiden.

Sigtbarheden i vandet var ret ringe, hvilket gjorde fotografering vanskelig. Næroptagelser blev rimelige; men spektakulære billeder af halve skrog kunne kun forsøges på lav dybde, hvor solen var lyskilde. Dybere nede rakte bliz'en ikke langt, og der kom 'backscatter' på grund af svævet i vandet. Inde i skroget gik det lidt bedre.

Her er nogle rimeligt klare billeder, 2 med sol alene og et med bliz på forgrund.

Som man kan fornemme ud fra disse farveløse silhuetter, så er de dele af vraget, som ikke ligger for dybt blevet til smukt tilgroede rev. Man kan faktisk ikke se jern mere.


Vi penetrerede vragene, og tog billeder af nogle iøjefaldende detaljer. Her ses maskintelegrafen på broen, en traktor fra lasten og en dims i maskinrummet. Det var tit nemt at komme ind i skroget, på grund af store bombehuller i siden, det gav os mulighed for også at trænge ind i de dybere dele.

Her er så et kig ind i badeværelset og et stykke gas- og vandmesterkunst.


Tidligere dykkere har fra tid til anden samlet nogle spredte ting sammen, og lavet en lille udstilling på dækket.
Og hvad så vi så mest af, overalt og i store mængder - sakeflasker!
Mon de misforstod noget i flådens kontorer, da kejseren beordrede soldaterne til at kæmpe og gøre deres pligt til fulde ;o)


Sea Grapes. (Havdruer? :o)

Forskellige alger.

Nogle af vragene var ikke afmærket; men de indfødte divemasters fandt dem med forbløffende præcision, blot ved at sigte efter øerne deromkring. De dybe vrag var dog afmærket med en stor bøje i et tykt reb.
I løbet af mange år er disse reb blevet til hele små rev-samfund, her er 3 af dem. Det var interessant at studere denne miniature-verden, når man nu alligevel skulle hænge 3 minutter på dekompressions-stop i 5 meters dybde. Og sommetider kom der en nysgerrig flagermusfisk og tog os i nærmere øjesyn, til tider så tæt at man ikke kunne fotografere.


Fangblenny. (Kutling)

Batfish.(Flagermusfisk)


Den sidste dag fik vi lov til at komme helt ud til ring-revet i håb om at se hajer.
OK, der var nu ikke mange; men vi havde dog en herlig pic-nic på en af de små palmeøer der findes rundt langs ring-revet.

Farvel Chuuk - der er laaang vej hjem!



Specialsider:

Anemonefishes.

Butterflyfishes (Sommerfuglefisk).

Flatworms & Nudibranchs (Fladorme & Nøgensnegle).

=> Emergency Exit...hvis du er faret vild ;-)